Så er der tid til kosteflyvning igen

2013-06-21 09:35

Sankt Hans

De fleste aner vel ikke hvorfor det hedder sådan. Nogen ved sikkert godt at det er en solhvervsfest...øøøh hvad er det nu lige det er?

Fakta er at Sankt. Hans har udviklet sig til endnu en politisk korrekt manifestation, hvor de politisk korrekte holder deres politisk korrekte taler og alle krummer tæer i skoene medens man prøver på at synge Midsommervisen af Holger Drachmann med musik af  P.E. Lange-Müller.

Sankt Hans festen er iøvrigt en religiøs fest, idet Sankt Hans er det helgennavn Johannes Døberen fik og han er født den 23 juni og det er faktisk det man fejrer men som med så meget andet her i landet, når det gælder vores egen historie og kultur, så skrives det ud og erstattes af en global, politisk korrekt version.

Heksene kommer først ind i festen i middelalderen og som i mange andre religioner er det naturligvis kvinder der er de onde, de farlige dem der skal holdes nede.

De er iøvrigt ikke lige gode til at flyve allesamen, så ikke alle når frem til Bloksberg som ligger nede i Harzen og selv om man har placeret en radiosender på toppen så forstår de åbenbart ikke at stille deres GPS ind.